Warning: Undefined array key "cron_time" in /var/www/xn--blegrdfriskole-oibl.dk/bruger/wp-content/plugins/subscribe-to-category/subscribe-to-category.php on line 28
Kategori: Lysegrøn - Bruger - Æblegård Friskole1

Glosebånd til tysk

3. klasses elever har i denne uge fået et lyserødt bånd, som med tiden fyldes med tyske gloser. Eleverne vælger selv 3-8 billedekort i timerne, som de vil øve sig på (sammen med de kort, der allerede er på båndet) til næste time. I må rigtig gerne hjælpe jeres barn med øvelsen,  fx ved at gøre det til en lille hygge-leg sammen med børnene. Vi skal bruge båndet hver tirsdag, hvor eleverne i de første 10 minutter af timen bytter deres bånd med en klassekammerat og viser hinanden, hvad de har lært. 4. klasses elever kender båndet godt fra sidste år og havde så begejstret fortalt deres klassekammerater om glosebåndet, at jeg var “nødt” til at dele dem ud til 3. klasse  nu, selv om det faktisk først var tænkt til senere på året :-))




Lodtrækning

Kære alle.

Tusind tak for jeres store opbakning til vores julebazar. Eleverne er meget stolte over, at I har taget så godt imod al den julepynt, de har fremstillet. Der blev også solgt rigtig mange lodsedler, som gav en god skilling til lidt ekstra legetøj (eller hvad elevrådet nu beslutter).

Da der efter hjemsendelsen rent faktisk ikke længere er mulighed for at købe lodsedler, har vi besluttet at afslutte salget i aften. Dermed kan Anja og jeg trække vinderne i morgen. Alle solgte lodder (og KUN dem) deltager i trækningen til de mange flotte præmier, som vi har fået sponsoreret. Hermed også igen en stor tak til alle vores sponsorer.

Jeg sender en trækningsliste ud på mail, hjemmesiden og Facebook i løbet af i morgen. Præmierne kan hentes (evt. af børnene) efter nytår og frem til den 31. januar 2022.




Julebazar d. 10.12. – på en lidt alternativ måde

Fredag den 10. december inviteres alle forældre hermed til at købe alt det flotte julestads, børnene har fremstillet i de forgangne måneder. Desuden kan man købe lodsedler til vores store juletombola , hvor der er mange flotte sponsorpræmier, som 7. og 8. klasses elever har samlet ind ved byens handelsdrivende.

Da Corona desværre ikke tillader, at vi holder julestuen som planlagt, vil julepyntet blive præsenteret på et salgsbord i skolegården fredag fra kl. 14-15.30, hvor vi håber, at I vil få lyst til at komme forbi og støtte elevernes julesalg. Hele overskuddet kommer ubeskåret børnene til gode (elevrådet er med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til). Selvfølgelig kan man også betale med MobilePay (“Jul” + navn til 22123).

I løbet af fredag formiddag vil børnene få mulighed for at købe deres (og andres) julepynt, som koster mellem 2 og 30 kroner. Eleverne må dertil gerne tage penge med i skolen – dog ikke ubegrænset. Vi har besluttet, at lysegule elever må købe for højst 50 kroner, grønne elever (5./6. klasse) for højst 40 kroner, og lysegrønne elever for højst 30 kroner.

Skulle der være noget tilbage, gentager vi salget på tirsdag i tidsrummet kl. 14-15. Lodsedler, som koster 5,- kr/styk (eller 5 for 20,- kr) kan også købes ved at skrive til ba@aeblegaard.dk (så får børnene dem med hjem). Sidste salgsdato er onsdag den 15.12. kl. 18.00. Lodtrækning finder sted torsdag formiddag (videooptagelse) og børnene får dem med hjem.




Til nisserne ;-) : Få gerne strikketøjet frem

Torsdag den 02. december afholder Æblegård Friskole en kæmpe julestue fra kl. 18-20.

Her vil være mulighed for at købe alle de flotte juleting, eleverne har fremstillet i Håndværk & Design i de sidste uger.

Den en eller anden nissemor/nissefar (eller var det vores dygtige forældre og bedsteforældre ?) har allerede haft strikketøjet eller boremaskinen i gang og produceret julestads, som de har sponsoreret til os, så eleverne kan sælge dem. Tusind tak for det. MEEEEEN der er plads til flere julelys, huer, vinduesklip, sokker, lyseholdere og hvad man ellers kan finde på, så hold jer ikke tilbage. Vi er taknemmelige for alt, og overskuddet går til børnene (elevrådet er med til at bestemme).

Der vil desuden være mulighed for alle interesserede (med tilknytning til skolen) at leje en stand, hvis man gerne vil sælge på egen regning. Standen koster 50 kr. og kan bookes ved at skrive til Birgit ba@aeblegaard.dk .




Så kom cyklerne …




Invitation til cykelløbet “Post Danmark Rundt”

Onsdag eftermiddag (efter planen kl. 16.41) ruller det store cykelløb “Post Danmark Rundt” gennem Adsbøl. Eleverne er i gang med at pynte vinduer og gavle, så skolen på festlig vis kan honorere begivenheden. Samtidig med at reklame lidt for vores skole benytter vi lejligheden til at gøre opmærksom på, at skolen har 26 års jubilæum i morgen.

I denne anledning vil skolen være åben for alle vores familier, hvor man er velkommen til at heppe på cykelholdene og “vise flag” for skolen. Vær venligst opmærksomme på, at vejene kan være spærret kortvarigt.




Til Lysegrøn og Grøns forældre!!!

Kære forældre i Lysegrøn og Grøn
Så nærmer årets sidste skoledage sig, og vi har i grupperne valgt at lave udeskole
fra fredag d.11/6-21. Vi har i år valgt at lave et rollespil, hvor eleverne bliver opdelt på
tværs af grupperne, vi har inviteret 2 klasse med, da de skal rykke op til lysegrøn.
I rollespillet vil eleverne arbejde med, selvudvikling, forståelse for forskellighederne,
ansvarsfølelse, håndværk, naturfag, matematik og dansk, de ved det bare ikke:-)
Eleverne bliver delt op i familier på tværs af klasserne, her skal de blive enige om
hvordan deres hjem skal se ud, og hvordan de som familie skal bekæmpe fjender.
Det er vigtigt at elever har en god madpakke, drikkedunk, tøj der svarer til vejret, og
meget gerne noget skiftetøj med, det er ligeledes vigtigt at de har deres Ipad med,
som er opladt, da alle dage afsluttes med en billed logbog.
Invitation til sommerfest
Som afslutning på vores rollespil skal vi lave en stor festmiddag, for at hylde
de store krigere og deres sejr mod det onde.
Derfor vil vi gerne invitere jer og jeres børn til en fælles picnic på
slagmarken.
Vi mødes på Æblegaard Friskole d.24/6-21 kl.18.00
Medbring madkurv, drikkevare og jeres gode humør




hr og fru vinter

Så kom vinteren endelig til Danmark. Det vil vi udnytte i den kommende uge med megen aktiviteter udenfor. Derfor husk det varme tøj.




Nødpasning

Godt nytår.

Husk tilbage melding på nødpasning uanset om I har behov for pasning eller ej så skal der skrives til Cl@aeblegaard.dk eller på 22 19 10 26.




Julefrokost

Husk og melde ind hvad i tager med til julefrokost enten på mail cl@aeblegaard.dk eller i sfo.

God weekenden hilsen SFO personalet.