Hvad mon der er…
Idag har vi kigget lidt på cirkus forberedelser, derefter fik vi besøg af Xenia fra o.kl. Sammen gik vi tur ned til stranden. Her legede vi at vi fiskede, smed sten i vandet, tegnede i sandet mm. På vej hjem, vinkede vi til damen, vi engang har fået is af. Hun kom ud af sit hus, og gav os noget chokolade og ønskede os en god jul. I kor ønskede vi, god jul til hende og takkede for chokoladen. Vi spiste lidt og har noget med hjem i madkassen.
Hjemme havde nisserne hygget sig med pebernødder og højtlæsning for nogle af dyrene i natur rummet. De havde også lagt nogle tegninger frem vi kunne tegne og male på. I dåsen fik vi også pebernødder og en sten. Vi måtte lige spørge nisserne hvad stenen skulle betyde, det var fordi de syntes vi skulle læse historien om “stenen”. Det var en historie der handlede om de 3 vismænd, stjernen og kongebarnet.. Samt en mystisk sten.
Nisse Rikke ville gerne med Cecilie hjem, så nu er det spændende hvad hun laver af nissedrillerier.
Imorgen eftermiddag er der jule Bingo i SFO’en, gaver modtages gerne, hvis i lige har nogle små ting på lager. ( ikke noget krav, bare hvis nu..).