Justeringer og forbedringer
Kære alle
Tak for alle de positive tilbagemeldinger jeg har fået på den nye digitale platform! Jeg arbejder løbende på den og prøver at implementere de ønsker der kommer fra jer…… I må tilgive at det hele ikke kan ske på én gang 😉
Lige et par kommentarer ift. de erfaringer der er gjort hidtil samt et par af de småændringer der er foretaget:
- Husk at kigge på hvilken google-konto I er logget ind med når I f.eks. prøver at komme ind og se billeder, dokumenter eller kontaktinformationer. I skal logge ind med jeres aeblegaard-konto for at få adgang. Jeres private google-mail giver ikke adgang og det nytter ikke noget at anmode om adgang hvilket mange har gjort 😉
- Forsiden er lavet om så den viser de opslag der er af fælles interesse i fortløbende rækkefølge. Dette opslag er f.eks. lavet som en fælles nyhed og vil derfor kun figurere på forsiden….. igen et forsøg på at skabe mindre “støj” i gruppernes “blogs”.
- Menupunktet “kontakt” er lavet om så den linker direkte til adressekartoteket i jeres aeblegaard-konto. Her kan I se alle ansatte og forældre på skolen samt deres aeblegaard-mailadresser. Hvis den viser jeres private kontakter i stedet er det fordi I er logget ind med jeres private google-konto og ikke jeres aeblegaard-konto.
- Bestyrelsesmedlemmerne har fået en mailadresse udover deres familie-aeblegaard-mail. Dette er nødvendigt for at kunne holde tingene adskilte. Hvis I vil henvende jer i bestyrelsesøjemed bedes I derfor bruge den personlige bestyrelsesmail (initialer efterfulgt af @aeblegaard.dk – eks. Marianne Havn = mh@aeblegaard.dk).
- Der bliver senere i dag åbnet for muligheden for at tilmelde sig at få en mail når der er nyt på brugersiden (bruger.æblegårdfriskole.dk). Man vil kunne tilmelde sig en eller flere kategorier/grupper alt efter hvor gamle ens børn er osv. Dette har indtil videre været meget efterspurgt, så hold øje med den når den dukker op på siden.
- Navngivningen af jeres aeblegaard-mails bliver nok ændret så man også kan se forældres fornavne og så der i efternavn står et fælles efternavn eller begge efternavne. Formålet er udelukkende at man kan se så mange informationer som muligt ved at kigge på en aeblegaard-konto….. at man kan finde hinanden uanset om man kun kan huske barnets navn, moderens fornavn eller familiens efternavn(e). Hvis jeg får lavet noget man ikke synes er smart må man gerne sige til – det er nemt at rette til efter behov.
- Invitationen til at udfylde en formular til forældrekompetencebanken er lidt forsinket, men den kommer 😉
- HUSK at jeg meget gerne vil hjælpe jer hvis der er noget I ikke kan få til at virke!
- HUSK også at jeg meget gerne modtager konstruktive forslag til forbedringer!
God søndag til alle
Jens