Indblik i undervisningen
Kære forældre og elever i Grøn.
Jeg er ved at have lært jeres børn lidt at kende, og de er skønne at være sammen med.
Vi har lagt ud med forskellige aktiviteter i undervisninger, hvis formål har været, at give mig et indblik i den enkelte elevs ståsted i forhold til dansk. Aktiviteterne har også givet et indblik i den enkeltes tilgang til undervisningen.
Undervisningen lige nu
Vi er igang med vores første tema i klassen, som handler om billeder og kommunikation gennem billeder. Samtidig med at vi også arbejder med skriftlighed og grammatik for at lave lidt afveksling i undervisningen. Der er dog et fast punkt i hver undervisningstime, og det er “dagens ord”. Det er vigtigt med et godt ordforråd, især når eleverne i de ældste klasser skal arbejde med skriftligfremstilling i større grad. Vi vil fra den kommende uge også begunde at arbejde med faste vendinger og ordsprog som en del af dette.
I den kommende uge vil vi også lægge ud med vores første diktat. Eleverne vil få øveord for med forskellige sværhedsgrader, men diktatteksten vil være den samme for alle elever.
Indblik i lektier
Lektier mv. bliver lagt ind i huskekalenderen på siden her, så det er nemmest muligt for jer at kunne støtte jeres barn i lektielæsningen.
Med venlig hilsen
Anja.