Skoledag
Skoledag i dag startede med dansk, hvor Maria gennemgik planen for timen. Derefter skulle børnene skrive weekendhistorie. Førskolebørnene måtte tegne hvad de havde oplevet i weekenden.
I matematik var alle børn til at starte med samlet med Birte, hvor der blev øvet højre og venstre. Derefter gik førskolebørnene med Tina i lyseblå. Her skulle børnene fortælle hvilket tal Tina skrev på tavlen. Vi hørte en tællesang, dansede og øvede det at lytte efter en besked og gøre det man får besked på. I forbindelse med dette brugte vi centicubes, hvor børnene øvede i at tælle. Skoledagen sluttede af med idræt sammen med Camilla og resten af blå. Her under er et par billeder, hvor børnene leger med centicubes 😊

