Studietur, for kommende 7. – 9. klasse.
Kære elever og forældre i kommende 7. – 9. klasse.
Normalvis, ville vi være i fuld gang med at forberede en studietur i august, men som alt ser ud nu, er det os ikke muligt at vide, hvilke muligheder vi har for at tage på studietur når vi når frem til august.
Derfor vælger vi at udskyde studieturen, således at den først vil finde sted næste forår.

Vi har haft tanker om at flytte studieturen allerede inden coronakrisen tog sit tag i landet. Disse tanker er opstået af hensyn til, at vi de sidste par år har fået flere nye elever i klasserne lige op til studieturen i august, og det derfor har været meget vanskeligt at få ændret rejseplaner mv. så alle har haft mulighed for at deltage.
Hvis myndighederne mv. tillader det, har vi en mindre, lokal tur i tankerne, som vil finde sted i løbet af de første par uger af skoleåret. Men, det står ikke til at planlægge før vi nærmer os skolestart efter ferien, og vi ved mere om, hvordan landet og situationen ser ud til den tid.
Med venlig hilsen
Birgit og Anja