aeblegaard-mail kan sættes op som enhver anden Google-konto på ethvert apparat. Derfor kan det også tilføjes det mailprogram man i forvejen bruger ved at tilføje en mailkonto og vælge, at det er en Google-konto. Man kan også bruge aeblegaard-mail fra enhver browser (uden at installere app eller program). Skolen anbefaler dog, at man installerer aeblegaard-mail i separat app eller program, så kommunikationen fra skolen er et sted “for sig selv”.
Ved opsætningen skal man bruge brugernavn og kodeord til aeblegaard-mail. Disse er:
Brugernavn = fornavne på ens børn adskilt af punktum og startende med den yngste – efterfulgt af @aeblegaard.dk – eksempel: rip.rap.rup@aeblegaard.dk
Kodeord = friskole – kun første gang man logger på – her vil man blive bedt om at vælge et nyt kordeord og bekræfte det.
Man kan sagtens have flere google-kontoer på den samme computer/smartphone eller hvad man end bruger. Ligeledes kan man installere flere google-kontoer på én og samme app, så man f.eks. nemt kan skifte mellem ens private google-konto og den man har fået fra skolen.