Solskin og blå himmel, tid til en rigtig strandtur. Vi pakkede rygsækkene med madpakker, fandt skovle og spande, herefter gik turen til Adsbøl strand. Her var der gang i legen, der blev gravet og etableret vandbaner, lavet dæmninger mm. En tur i vandet, tja det var der også et par børn der syntes de skulle afprøve… Koldt? Det lod de sig ikke mærke med.
Vi nød vores madpakker på badebroen, som dog lå på land. Her sad vi og hyggede i solen, inden turen atter gik hjem.
En dejlig dag…







