Som noget nyt startede vi vores førskolegruppe op i dag d.1/3
I dag kunne vi så byde velkommen til Sofus og Mikkel, som havde mor og far med til morgensamling på skolen og efterfølgende hygge med boller, kage, saft, kaffe og te i Humlehave.
Da mor og far skulle på arbejde, gik vi på opdagelse rundt om friskolen, for at se alle de “usynlige” hegn… Hvor må vi lege selv, hvor skal der en voksen med mm.
Vi brugte tid i vores rum i pavillon, hvor der blev leget og tegnet lidt, inden vi gik ud for at lege med nogle af de andre børn fra blå.
Ude i skolegården var der besøg af en stor lastbil, her fik vi også lov til at kigge med, og se hvor lidt man egentlig kan se, af det der sker rundt om lastbilen når man sidder inde i den. Derfor skal vi huske at passe godt på os selv og andre ude i trafikken.
vi havde en god og hyggelig først dag i Humlehave, vores førskole og SFO.









