Man SKAL bade, når man har haft idræt.
Æblegård Friskole vil gerne give jeres børn mulighed for at bevæge sig i løbet af dagen og have nogle fælles oplevelser i form af fysisk aktivitet.
Til disse oplevelser hører også det, at man bader efter endt fysisk aktivitet. Noget man bliver nødt til at lære – ligesom så mange andre ting.
Æblegård Friskole vil gerne hjælpe jeres børn med at lære dette (såvel som mange andre ting), men det kræver opbakning fra jer som forældre. Denne opbakning består i:
• at I sørger for at jeres barn er forberedt til idræt – læs mere om dette under ”idræt”.
• at I udviser tillid til, at skolen løser denne opgave ved at bakke op om, at der skal bades efter idræt.
Selvfølgelig skal dette, som alt andet, kunne anses fleksibelt- og vi laver gerne specielle ordninger, når der er en god grund til det, men som grundregel gælder det, at ALLE skal bade medmindre de har (og kan fremvise) dokumentation på fysiske eller psykiske årsager, der gør badning umulig.
Man kan ikke fritages for badning fordi:
• man bor i nærheden og kan bade hjemme
• man skal til idræt senere på dagen
• man skal nå bussen – dette bliver der taget hensyn til i forhold til hvornår man bliver sendt i bad.
• man har menstruation – dette bliver det taget hensyn til ved at man, ved henvendelse til læreren inden timen begynder, får lov at gå lidt før de andre.


