ÆNDRING AF SKEMA:
Tirsdag kommer UU-Malene fra morgenstunden, og derfor bortfalder matematik-timen den dag…
Dog vil den være at finde på skemaet igen allerede torsdag morgen fra 9.30-10.30, hvor Lysegul er på tur med Bente… Torsdag er der normalt skema igen fra klokken 11.00.
Matematik:
- klasse skal mandag og torsdag i matematik arbejde med Rumfang og densitet…
Fredag skal vi i matematik arbejde med færdighedsregning i den første times tid, hvorefter vi skal samle op på emnerne omkring funktioner, potens, rod, rumfang og massefylde, hvor jeg vil være så fræk, at lade opgaverne være afleveringslektier til den efterfølgende fredag (altså fredag i uge 4)…
- klasse har afleveringslektier for til fredag i uge 6… Det er et problemregningssæt (som handler om mursten) bestående af flere kapitler, og min anbefaling er helt klart, at man mindst får færdiggjort ét kapital hver uge, for at arbejdet bliver overskueligt…
Biologi:
På mandag står den på biologi, hvor vi skal arbejde med Mad og Sundhed…
Geografi:
På torsdag står den på geografi,, hvor vi fortsætter med at blive klogere på, hvorfor verden er skæv…? Vi skal i timen på torsdag have kigget på, hvad grunden er til at U-landene er blevet til U-lande og hvorfor de ikke kan bryde ud af den onde cirkel…
Fysik/kemi:
På fredag står den på fysik, hvor vi fortsætter arbejdet med elektrisk strøm og elektriske kredsløb… Vi har nu fået lidt styr på, hvad elektrisk strøm er for noget, og har arbejdet med elektrisk strømstyrke, spænding og resistans… I timen på fredag skal vi arbejde med elektrisk effekt og elektrisk energi… (Og så venter der lidt rapport-skrivning omkring emnet)…
Idræt:
Hele Gul klasse har idræt om tirsdagen fra 13.00-15.00… Vi er både indenfor og udenfor, så medbring derfor passende tøj og fodtøj – og glem ikke håndklædet til badet (selvom de fleste alligevel springer over…) Og i tilfælde af skader, som gør, at man ikke kan deltage, skal jeg have besked… En lille note på en lap papir er nok…
I uge 3 kommer idrætsundervisningen til at bestå af noget teori, hvorefter der også bliver tid til fysisk træning, så vi får pulsen lidt op… Eleverne kommer også til at arbejde med at skulle udvikle deres eget spil, hvor udgangspunktet tages i det klassiske boldspil, som vi kender som håndbold…
I forbindelse med den teoretiske del i idræt har jeg aftalt med klassen, at de lige får arbejdet med nogle besvarelser af nogle spørgsmål, som er sendt via Showbie…
Hilsen Morten.


