Nye skolepatruljemedlemmer

image_pdfimage_print

Kære forældre til elever fra 5. klasse…

På Æblegård Friskole har vi stor glæde af vores skolepatrulje om morgenen…
Det er en meget vigtig funktion i forhold til at få Jeres børn og vores elever sikkert over vejen…
Det er også en hård tjans, da man står i al slags vejr – og sommetider også må træde til, når der skal dækkes ind for patruljemedlemmer, som er forhindrede i at komme til deres vagt…  Vores skolepatrulje gør et kæmpe stykke arbejde, og de bliver også rost rigtig meget af politiet, når der er kontrol…  De får altid at vide, at de er ansvarsbevidste og at de tager deres opgave fuldt ud alvorligt…

Nu er tiden kommet til, at vi skal have nye medlemmer uddannet til skolepatruljen, og dette kræver en accept fra Jer som forældre…  Eleverne får et officielt dokument med hjem, som I skal underskrive og aflevere tilbage til mig…
Jeg vil gerne bede Jer overveje følgende, inden I skriver under:

  • At I tør give Jeres barn ansvaret for at varetage opgaven
  • At Jeres barn kan møde klokken otte på vagtdagen

Jeg kommer i samarbejde med Anja til at varetage uddannelsen af de nye skolepatruljemedlemmer, og undervisningen kommer til at foregå en række onsdage fra 14-15 – så da skal man lige blive her lidt længere, hvilket I nok skal få nærmere besked omkring…  Desuden vil der være nogle morgener, hvor enkelte af de nye medlemmer skal møde ind, for at blive uddannet i den praktiske del…

Elever, som har udtrykt over for mig, at de er interesseret i at blive skolepatruljemedlem, har fået en seddel med hjem i dag…  Så jeg vil gerne lige bede Jer om, at tage snakken derhjemme…

Med venlig hilsen Morten Knudsen.

Del dette: