Punkter vi talte om til forældremødet torsdag d. 16. august
Først og fremmest, hvor er det nogle skønne børn I har og vi synes vi er heldige, at vi netop har jeres i vores gruppe. De er på vej til at lærer det at gå i skole og vi øver forskellige ting. En af tingene vi har rigtig meget fokus på, er at lærer dem at lytte, være stille og ikke mindst række en hånd op, hvis man har noget at sige, det er der en del der stadig skal øve sig på. Men vi ved, at øvelse gør mester og det er også noget der sagtens kan øves hjemme.
I Blå gruppe har vi også fokus på, hvor skoletasken skal stå henne, når man kommer om morgenen, efter brikken er placeret. Ligeledes hvor deres plads er, når de kommer fra gåtur af, inden de bliver kaldt op en af gangen, til at sige godmorgen til enten Tina eller Maria med hånden, skoletasken på ryggen og øjenkontakt. Jeres børn er rigtig gode og de kan næsten alle finde ud af det.
Læsning:
På forældremødet opfordrede vi jer forældre til at læse sammen med jeres barn i 15 minutter hver dag. Her kan I tale om små ord, bogstaver, billeder og mm, der vil hjælpe jeres barn til en lettere tilgang til læsning.
Fødselsdag:
Når jeres barn har fødselsdag og I vælger at invitere klassen hjem, ser vi gerne, at det bliver på følgende måde, så ingen føler sig valgt fra.
Hele blå gruppe
Alle drengene
Alle pigerne
Hele 1. klasse
Hele 0. klasse
10 mad:
En god ide med 10 maden, er at gøre det nemt for jeres barn, lige at kunne snuppe maden, uden at skulle pakke hele madpakken ud.
Fri:
Skal jeres barn have fri i enkelte timer eller 1-2 dage, spørges der fri hos klasselæreren (Tina og Maria). Er det mere end 2 dage, skal I spørge Else.
Syg:
Er jeres barn syg, skrives der en sms til SFO som har nummer: 30 80 60 89 eller ringes på samme nummer inden kl. 8.
I onsdags havde vi alle på skolen trivselsdag. Her arbejdede Blå gruppe med en massage historie, der lagde op til at have det rart og godt, både i skolen og i frikvarterene. Derudover gik vi i salen og havde en leg, hvor de med kort skulle finde sammen i hver deres familie.
Hvis overstående giver anledning til spørgsmål, må I endelig skrive.


