Orientering og indskrivning til Æblegård Friskole og børnehaven “Humlehave” tirsdag d. 9/2-2016

image_pdfimage_print

2015 tog Æblegård Friskole en stor beslutning – børnehavegruppen “Humlehave” blev oprettet. Tilbuddet er målrettet børn, i førskolealderen – de kan indskrives det år de fylder 5 år.

Børnehaven er et dagtilbud ,der er målrettet udvikling af det enkelte barn, så de står rustet til en hverdag i skolen. De vil opleve omsorgen fra de ældre elever i skolen og vil på en rolig og meget overskuelig måde komme ind i skolemiljøet. Der arbejdes i små grupper både i børnehaven og i skolen, så det enkelte barn oplever at blive set. Med skolens gode beliggenhed tæt på skov, marker,strand og ferskvand er det naturligt at bruge naturen. Derfor er børnehaven oprettet som naturbørnehave.

Indskolingen ved Æblegård Friskole bygger på de gode oplevelser, børnene får i Humlehave, så undervisningen, der følger målene for folkeskolen, opleves som en helhed med kendte voksne. Det skaber tryghed. Skolen fører elever til eksamen i 9. Klasse.

Vi indbyder til orienteringsaften og evt. indmelding tirsdag d. 9/2 2016. Kl. 19.00. Her vil man kunne møde skoleleder Jens Ravnskjær, SFO-leder Jesper Jakobsen, indskolingslærer Birte Nybo og børnehaveleder Birgitte Rasmussen.

Vel mødt til alle interesserede.

Del dette: