Så er der gået endnu en uge – Og der har været travlhed på mange fronter… Vi har arbejdet hårdt i dansk og matematik, og har haft travlt med julepynt og manuskript-skrivning – Og så har vi i klassen øvet os på at komme ind i ordentlig tid efter frikvartererne… Og desværre har der også været lidt for travlt med forskellige former for drillerier – Øv…
Sidste matematik-aflevering inden jul skal afleveres i dag (oprindeligt var det i går), og så er der en skrive-opgave i dansk, som skal afleveres på tirsdag (se kalenderen for nærmere info)…
I forhold til at komme ind til tiden har klassen været rigtig gode til at hjælpe hinanden – og det er rigtig dejligt at opleve… Til gengæld er der rigtig mange, som er meget længe om at komme i gang med opgaverne, når først de er blevet stillet – og dette bliver næste fokuspunkt, når vi vender tilbage med frisk energi i det nye år…
Og så er der naturligvis masser af fokus på de drillerier der foregår mellem eleverne… Dette tager vi meget alvorligt på skolen og gør alt, hvad vi kan, for at sætte en stopper for…
I næste uge er der almindeligt skema på mandag og tirsdag, mens der i resten af december måned står teater på som program for dagene… Det hele kulminerer i en KÆMPE skolefest, som afvikles mandag den 17/12 og tirsdag den 18/12 om aftenen…
Vi får besøg af nogle undervisere fra Ungdomsskolen i Sønderborg på tirsdag, som skal fortælle om omgangen med fyrværkeri – Og der kommer et forældre-brev med hjem i tasken i dag…
Med ønsket om en god weekend fra Morten.


