“Bøger og læsemodul”

image_pdfimage_print

Boganmeldelse

Som I sikkert ved, så har vi to gange om ugen et lille læsemodul lagt ind i skemaet…  Dette er naturligvis for at træne læsningen, styrke koncentrationen og lære eleverne lidt om at kunne fordybe sig – og dykke ind i en verden, hvor man rent faktisk også kan blive klogere både på sig selv og på livet…  Og som en lille sidegevinst får man faktisk også udviklet en bedre formuleringsevne og udvidet sit ordforråd, så man i sit eget arbejde med sætningsopbygning kan blive mere nuanceret og anvende et spændende og detaljeret skriftssprog…

Når det så er sagt, så kunne jeg godt i den forbindelse tænke mig, at eleverne i Grøn i mere udpræget grad havde en bog med hjemmefra eller fra biblioteket, som de kunne fordybe sig i – Og som også kunne fatte deres interesse…  Nogle af eleverne har deres egen bog med, men en del af eleverne har også deres faste gang på skolens egen boghylde, hvor de udvælger sig en bog, men som de egentlig slet ikke har lyst til at læse…  For de selvsamme elever henter dagen efter en ny bog, selvom den første slet ikke er læst…  Udvalget på skolens reol er begrænset, og skal ses som et tilbud, hvis man er i en nødsituation…  Det bedste er dog, hvis man kan have en bog med hjemmefra, som man kan fordybe sig i med interesse, fremfor blot at læse udpluk af forskellige bøger, som egentlig slet ikke interesserer én…

Fiktion

Og i forhold til bøger, så har eleverne fra Grøn klasse (med undtagelse af et par enkelte elever) fået udleveret en mappe med en kopi af en bog med titlen “Totalt bombet”, som handler om grænser og mobning og gruppepres…  Det er meningen, at eleverne skal læse denne (og ja, det er tvungen læsning ;-)), og efter endt læsning skal der laves en boganmeldelse af bogen…  De må gerne læse denne bog under vores læsemoduler om morgenen, men ellers er det meningen, at de skal læse den derhjemme…  Skabelonen til boganmeldelsen ligger på elevernes drev, og vi kommer til at bruge én enkelt længere lektion på at få startet arbejdet omkring boganmeldelsen op…  Enkelte elever har en særaftale med mig om, at de lytter til en lydbog, som de har lånt fra E-reolen, og som hedder “Ven(ne)skaber” – Og denne skal der naturligvis også laves en boganmeldelse over…

Boganmeldelsen skal afleveres i uge 12…

Med ønsket om en god weekend fra Morten.

Del dette: