I dag har alle fået en (ny) brobygnings seddel med hjem. Den de fik med hjem før studieturen var vist blevet væk 😉
Den nye seddel skal gerne afleveres i morgen…
Sedlen ser sådan her ud:
Det er lidt vanskeligt med det her brobygning… for der er nogle regler.
(Jeg skitsere dem lige op, da jeg tænker, at eleverne nok ikke kan huske det, fra da vejlederen var her.)
De elever der er IUP (ikke uddannelsesparater) skal i brobygning, i mindst en uge.
De elever der er UP (uddannelsesparate) må selv bestemme om de vil i brobygning.
Undervisningen på skolen skal fortsætte, selvom nogle elever er i brobygning, da det ikke er alle der skal, eller vil afsted. Det er derfor, som UU-vejlederen sagde da hun var her, elevernes eget ansvar at følge op på den undervisning de går glip af, under et eller flere brobygningsforløb.
Vi foreslår, at I vælger brobygning i uge 39 (hvis der kun vælges en ugen), på den måde får vi flest muligt afsted samtidig, og opnår mindst mulige brud i forhold til undervisningen i klassen.
Hvis I tænker, at jeres barn ikke får noget ud af at skulle afsted i brobygning, af forskellige årsager, så kontakt gerne mig (Anja), så tænker jeg nemlig, at vi kan snakke med UU om det, når hun henter sedlerne her på skolen (det gør hun onsdag).
Kh. Anja



