Forældreorientering i forbindelse med de 14-dages lukning af Æblegård Friskole

image_pdfimage_print

Kære alle,

På nuværende tidspunkt er skolen stort set tom – kun to elever er fortsat i SFO – og det har været en virkelig underlig dag! Jeg vil gerne starte med at takke jer allesammen for jeres hurtige svar på min skrivelse fra i aftes og for jeres opbakning i forhold til at holde jeres børn hjemme allerede fra i dag: Vi havde kun 10 børn i morges – flere af dem endda kun for en kortere periode.

Nødundervisning

I har allerede tidligere i dag modtaget orientering om nødundervisning og mange af jer har allerede nu hentet jeres børns bøger – de ikke-afhentede ligger klar til at kunne hentes i morgen formiddag mellem 8.00 og 12.00.

I har formentlig også allerede nu hørt fra jeres børns lærere og har fået vejledning om hvad det forventes at jeres børn arbejder med i lukkeperioden.

Hertil kan jeg føje, at I kan kontakte jeres børns lærere med lektie- og skolearbejdsrelaterede spørgsmål hver dag i almindelig arbejdstid – altså mellem 8.00 og 16.00. Brug jeres eller jeres barns æblegårdmail. Lærerne vil svare så hurtigt, de kan.

Lærernes mailadresser er:

Maria: mv@aeblegaard.dk

Tina: tm@aeblegaard.dk

Birte: bn@aeblegaard.dk

Martin: mo@aeblegaard.dk

Birgit: ba@aeblegaard.dk

Anja: aw@aeblegaard.dk

Aflysninger

  • Skole-hjem-samtalerne, som skulle have været afviklet i de to kommende uger, er udsat på ubestemt tid
  • Musikundervisningen er aflyst i de to kommende uger
  • Alle planlagte møder om elever med lærere og/eller kommunale medarbejdere er aflyst i de to kommende uger

Kommunikation i lukkeperioden

  • Information om tilfælde af smitte blandt elever eller forældre på skolen sendes til mig
  • Alle spørgsmål, der relaterer sig til krisesituationen, lukningen, nødpasning o.s.v. skal rettes til mig
  • Alle lektie-relaterede spørgsmål stilles pr. mail til den relevante lærer

Vi ved ikke, hvordan alt dette udvikler sig, om lukkeperioden forlænges eller om der kommer nye tiltag, der skal ageres på, men jeg følger situationen tæt og holder jer orienteret om alt, der påvirker jer og os som skole.

Jeg håber, vi alle mødes igen mandag d. 30. marts. Indtil da: Vær fornuftige og pas godt på hinanden.

Med venlig hilsen

Else

Æblegård Friskole d. 12. marts 2020 kl. 14.30

Del dette:

FacebookTwitterGoogleLinkedIn