Torsdag den 20.08. tager vi som bekendt på en lille Ryste-sammen-tur med Lysegul og Gul. Vi starter ved skolen kl. 8.30, hvor alle elever møder ind (m.m. I som forældre har lavet en anden aftale med enten Anja eller Birgit) og vi fordeler os på bilerne. Tak til de forældre, der har meldt sig til at transportere os derud – og hjem til skolen igen fredag kl. 14 (Kørselsplan følger).
Turen går til Møntervang Spejderhytte, Mønterhøjvej 62, 6200 Aabenraa. Nærmere informationer findes på http://hyttefortegnelsen.dk/hytte/moentervang-spejdercenter/
Billeder af hytten findes på https://get.google.com/albumarchive/105651892533302643659/album/AF1QipPeMx4GetHC85XrZnCUmSNJOuon8wQ9rw5Fu4Gk
Skal jeres barn ikke deltage i fælles transport, vil vi gerne høre fra jer (fx pga forsikringen).
Sammen med eleverne har vi brugt dagen i dag på at finde ud af, hvad vi skal have at spise og hvem man ønsker at være på værelset sammen med. Disse sovegrupper danner også “arbejdsgrupperne” til madlavning og aktiviteterne, så vi får eleverne blandet så lidt som muligt.
Der gælder stort set de samme regler som på skolen, fx ingen rygning, alkohol og energidrikke, og eleverne er blevet orienteret om dette. Anja og Birgit sørger for lidt slik til aftenhyggen, derfor er der ingen grund til, at de enkelte elever tager noget med, og da der ikke er butikker i nærheden, er der heller ikke brug for lommepenge. Vi er sikker på, at I bakker op omkring reglerne og forventer derfor, at barnet bliver hentet omgående, hvis jeres barn ikke skulle overholde reglerne og I skulle blive kontaktet af os (hvilket vi hverken håber eller forventer :-)).
Pakkelisten:
- sygesikringsbevis
- en stor madpakke til torsdag (% aftensmad)
- drikkedunk
- håndklæde
- skiftetøj (minimum et par underbukser :-))
- lagen
- sovepose og eventuelt hovedpude
- toiletsager (fx tandbørste, tandpasta, deo, kam, solcrème)
- eventuelt medicin (vi vil gerne høre fra jer, hvis jeres barn har brug for medicin, lider af allergi, m.m.)
I kan kontakte os på følgende numre: Anja 60 13 80 77, Birgit 61 79 22 90. Vi vil ikke altid kunne svare med det samme, men prøver at gøre det så hurtigt som muligt.
Vi glæder os til en dejlig lille hyggetur sammen med eleverne og håber, at vejrguderne forkæler os lidt længere med det dejlige vejr.


