Hamborg – Pakkeliste

image_pdfimage_print

Kære elever og forældre.

Turen til Hamborg står lige for døren nu, og de sidste detaljer er ved at falde på plads. Derfor er det også tid til den sidste omgang af information.

Turen starter kl. 8.45 når vi mødes på Flensborg Banegård. Vi regner med at alle selv kommer ned til banegården, men skulle der være problemer vil vi meget gerne vide det hurtigst muligt.

Når vi ankommer til Hamborg går vi hen til hotellet. Derfor vil det være en god ide, hvis bagagen er pakket i en kuffert med hjul, eller en stor rygsæk, så eleverne nemmest muligt kan fragte egen bagage.

Husk at pakke:

Tøj og nattøj
Pas og det blå sygesikring
Tandbørste og toiletsager
Regntøj – vi er ude uanset vejret
Praktisk fodtøj – vi kommer til at gå meget!
Rygsæk og drikkedunk
Oplader og evt. stikdåse
Telefoner
Medicin
Lommepenge

Vi vil meget gerne have besked, hvis der medbringes medicin, så vi er forberedt, hvis der skulle opstå komplikationer.

Udover ovenstående, er det vigtigt at alle har en god og solid madpakke med til den første dag. Madpakken skal kunne dække behovet frem til aftensmåltidet ved 19-tiden.

Det er bestilt sengelinned og håndklæder på hotellet, så det behøver ikke fylde i tasken

Vi glæder os til nogle dejlige dage i Hamborg.

Med venlig hilsen
Else, Birgit & Anja

Del dette: