I en periode har vi arbejdet med læsning i Lysegul. Her har vi blandt andet øvet forskellige læseteknikker som kan bruges i forskellige situationer. Vi har også målt vores læsehastighed ved forskellige teksttyper, og diskuteret hvordan det kan være at hastigheden variere.
I dag har jeg fortalt eleverne om en metode til læsetræning: 555-træning.
Metoden er således:
Nu skal du læse i 5 + 5 + 5 minutter i træk. Først skal du læse hurtigt i 5 minutter. Dernæst skal du spurtelæse i 5 minutter. Pres dig selv til at læse hurtigere end du plejer. Det er derfor at bogen skal være let/normal for dig at læse. Til sidst skal du læse hurtigt i 5 minutter igen.
Sæt uret til at give alarm så du ved, hvornår de 5 minutter er gået, sæt et mærke i bogen, tæl antallet af ord, du har læst, og regn din læsehastighed ud (antal ord / 5 = ord pr. minut).



