Nyt omkring mappe-eksperimentet

image_pdfimage_print

Hej alle…

I wonder

Weekenden har givet mig lidt tid og ro til at evaluere på tiltaget omkring den såkaldte “mappe”, som vi nu har eksperimenteret lidt med i de seneste tre uger…  Første uge var en rimelig succes, men de efterfølgende uger har indsatsen fra elevernes side omkring struktureringen, organiseringen og planlægningen af deres arbejde ikke båret samme frugt, og derfor har jeg i denne uge lavet det lidt om således, at det igen er mig, der står for selve planlægningen, og hvor eleverne får at vide, hvad der forventes, at de skal have færdiggjort.  Det vil for overblikkets skyld fremgå af lektiekalenderen igen, hvad der skal huskes at blive arbejdet færdigt derhjemme.

Til i morgen er der lidt arbejde i STAV-bogen (side 22+23), samt en aflevering af en skriftlig fremstilling, hvor overskriften har været “Science Fiction”…

Solution

Jeg er sikker på, at vi kommer til at lande der, hvor der bliver fundet en god løsning og hvor alle kommer godt i mål med opgaverne, men som nævnt i eksperimentets start, så ville der sandsynligvis forekomme nogle justeringer undervejs – Og jeg håber ikke, at det skaber grund til forvirring…  Lad mig endelig høre fra Jer.

Med venlig hilsen Morten.

Del dette: