Så begynder vi så småt at have turen til Århus planlagt – og vi kan garanter, at det bliver en fed tur med masser af gode og spændende oplevelser…
Vi rejser mandag den 2. maj om morgenen (tidspunkt følger senere) fra togstationen i Gråsten – og vi lander omkring middagstid på Børnenes Friskole i Århus, hvor vi afleverer vores bagage. Adressen er: Næringen 98, 8240 Risskov.
Programmet for turen ser således ud:
Mandag besøger vi DR Byen, hvor vi vil få en rundvisning og opleve både nyhedsstudierne og de store optagehaller, og møde nogle af de kendte studieværter fra nogle af DR’s Børne- og Ungdomsprogrammer…
Tirsdag besøger vi Naturhistorisk Museum, hvor vi skal på opdagelse i fortiden… Bagefter skal vi på Aros, som er et museum mest for moderne kunst, og hvor vi på toppen af den høje bygning kan vandre i “Regnbuen” og se Århus By fra oven…
Efter et restaurant-besøg om aftenen skal vi i Århus Teater, hvor vi skal se teater-musicalen “Dig og mig for altid”, som er en fortælling om kærlighed bundet op på de største danske pop-sange fra de første 10 år af dette årtusinde…
Onsdag morgen pakker vi vores grej sammen og besøger Den Gamle By, hvor vi vil opleve , hvordan man levede i byen for mange år siden… Turen går mod Gråsten igen hen på eftermiddagen, hvor vi forventer at ankomme et sted mellem klokken 17 og 18…
Til den første dag skal eleverne have en rigtig stor madpakke med – resten af måltiderne sørger vi for…
Vi frabeder os, at eleverne har slik og sodavand med på turen…
50 kroner i lommepenge skulle være rigeligt…
Mobiltelefoni er ikke tilladt på turen, men vi vil tillade, at eleverne må ringe for at sige godnat mellem klokken 17 og 18…
Der skal pakkes rigtig fornuftigt, så eleverne selv kan bære deres bagage gennem Århus By…
Og slutteligt skal der indbetales 500,- kroner pr. elev, som skal dække de udgifter vi har på turen… Indbetalingen skal ske på reg.nr.: 8060 Kontonummer: 4065997. Og husk, at anføre barnets navn på indbetalingen…
Vi glæder os…
Hilsen fra Birgit, Jakob og Morten.






