Kære forældre til elever i Blå, Lysegrøn og Grøn…
I uge 41 har vi tema-uge – Og den foregår udenfor hele ugen…
Så derfor giver det vist sig selv, at regntøj og gummistøvler er påkrævet (selvom vi selvfølgelig håber på tørvejr)…
Temaet er rollespil, og vi skal arbejde med forskellige handlingsforløb/dilemmaer hver dag…
Alle møder ind til sædvanlig tid klokken 8.30, hvor der også er morgensamling og fortælling, hvorefter vi drager afsted på eventyr… Alle dage hele uge 41 har eleverne fri klokken 13.00 – Og da flere af børnene sikkert skal blive i SFO’en, er det nok en rigtig god idé at have noget tørt/rent tøj liggende, som man kan skifte til, når vi kommer hjem fra skoven…
Hvorfor rollespil…? Fordi rollespil er med til at skabe en dynamisk, spændende og kreativ måde at lære på… Man kan udvikle sin fantasi og giver også eleverne mulighed for at blive mere handlekraftige… Eleverne lærer om samarbejde og om opgaveløsning i grupper…
Og så skal det slutteligt lige nævnes, at vi om fredagen ikke har rollespil, men at vi den dag afvikler Skolernes Motionsdag… Denne dag er vi stadig udenfor, og første del af dagen er planlagt af skolens elevråd, mens der i den anden del af dagen bliver løbet… Vi slutter af med at få serveret suppe klokken 12.30, som Støtteforeningen kommer med – og alle får derefter fri klokken 13.00, og kan tage hjem på en velfortjent efterårsferie…
På skolens vegne Morten Knudsen.


