Æblegård ugen – næste uge

image_pdfimage_print

I uge 34 altså i næste uge ( d. 19. – 23. august) afvikler vi skoleårets første tema-uge, hvor elever fra 0. klasse til og med 6. klasse deltager – og hvor vi arbejder i blandede hold på kryds og tværs af årgangene… Vi har valgt at kalde ugen for “Æblegård-uge”, en uge hvor eleverne oplever hinanden på en anden måde end til dagligt og hvor nye relationer dannes på kryds og tværs.

Hele uge 34 har eleverne fri klokken 14.00, bortset fra fredag, hvor skoledagen slutter klokken 13.00. ( skolebussen køre som den plejer alle dage også fredag)
Mandag i Æblegård-ugen skal eleverne spille forskellige boldspil… Det kommer til at foregå udendørs – så derfor skal der medbringes skiftetøj og praktisk fodtøj…

Tirsdag skal vi på tur, vi går til Gråsten og tilbage til skolen. Vi besøger forskellige historiske steder på vejen og høre om dem. Så husk at orientere jer omkring vejret den dag, men fra starten af skal der gode sko på fødderne af børnene… (De mindste fra Blå skal kun gå ind til Gråsten, mens de store går hele turen)… Der skal en praktisk madpakke med, noget at drikke og en lille rygsæk.

Onsdag har vi en kreativ dag (igen udenfor), hvor eleverne skal rotere mellem forskellige kreative og aktive værksteder…

Torsdag skal eleverne, i grupper, lave små aktive opgaver til hinanden… Igen er vi en del udenfor…

Fredag kalder vi “spil-dag”, hvor eleverne i mindre grupper skal spille spil med og mod hinanden.. Vi ser det som en fin måde at øve sig på samarbejde, kommunikation og regler… På denne dag må eleverne gerne medbringe et spil hjemmefra, det sker på eget ansvar. Vi opfordrer Jer forældre til lige at snakke sammen med Jeres børn omkring, hvilke muligheder der er, for at medbringe eget spil, som kan spilles af elever fra 0. til 6. klasse…

Vi glæder os til, en spændende første tema-uge
De bedste hilsener fra alle lærerne…

Del dette:

FacebookTwitterGoogleLinkedIn