Årets Teater-Stykke…

image_pdfimage_print

Glæd Jer – Torsdag den 14. december 2017 opføres Æblegård Friskole teater-stykket:

“Forladt – En fortælling fra Surrogate City”

Cowboy

Stykket opføres på Det Lille Teater i Gråsten, og der er i alt 3 forestillinger denne dag…  Klokken 11.00, klokken 14.00 og klokken 16.30…  Det er gratis for publikum, men da der kun er plads til omkring 90 mand i salen, så SKAL man bestille billet hos Morten (mk@aeblegaard.dk)…  Ved bestilling angiver man navn på den elev, som man har relation til, hvor mange billetter man skal have og til hvilken af forestillingerne man kommer…  Efterfølgende får man en bekræftelse fra Morten om bestillingen – og hvis der er udsolgt, får man også besked herom…  Det foregår efter først-til-mølle-princippet – Og alle er velkomne (også bedsteforældre, onkler, tanter og naboer)…  Billetbestillingen er åben fra og med i dag…

Og som nævnt kan man som publikum godt glæde sig…  For i år skal vi tilbage til det vilde vesten, hvor lovløsheden var fremherskende, og hvor fingeren på aftrækkeren var rimelig løs…  Vi møder Dave, der har helliget sig livet som revolverhelt, hvilket dog også har skaffet ham en del fjender på halsen, som mere betragter ham som lovløs…  Hans familie er i dyb sorg over, at Dave har vendt dem ryggen, og at han lever sit liv i fare…  Dave vender dog tilbage til Surrogate City, og selv om nogle har glemt ham, så er der også nogle som ikke har – Og de husker ham ikke for noget godt…  Så for Dave bliver det på ingen måde nemt at slå sig til ro i sin barndomsby…

Det er 38 af skolens elever, som i år skal på scenen og fremføre årets teater-stykke – Og de er allerede ved at briste af spænding…  Det drejer sig, (som det plejer) om elever fra 3. til 9. klasse – og de har selv valgt at ville være skuespillere i årets stykke…  Vi arbejder med at klargøre stykket fra mandag den 4. december, hvor resten af eleverne fra 3. til 9. klasse arbejder med at færdiggøre kulisser, kostumer, rekvisitter og teknik…  (Eleverne fra 0. til 2. klasse har deres helt eget program i denne periode)…  Teater-holdet (altså elever fra 3. til 9. klasse) har i de to uger, hvor projektet står på fri klokken 14 hver dag (undtagen fredag den 15. december, hvor vi stopper skoledagen klokken 13.00 efter en grundig oprydning)…  Og en lille fodnote omkring selve dagen for forestillingerne, så er der brug for ALLE SKUESPILLERE HELE DAGEN indtil den sidste forestilling er slut – Herefter skal de naturligvis gerne hentes…

I uge 49 arbejder vi med forberedelserne på skolen, men i uge 50 skal vi øve på Det Lille Teater i Gråsten…  Vi skal således have transporteret 38 elever ud på Teateret med afgang fra skolen klokken 8.30, og med afgang fra teateret igen om eftermiddagen klokken 13.45…  Hjælp til kørsel kunne derfor godt bruges…  Hvis der sidder nogen derude, som har tid og lyst til at køre på de pågældende dage, så meld det lige til Morten…  Skriv også lige, hvor mange I har plads til…  I får senere en tilbagemelding med en plan for kørsel…  På forhånd tusind tak…

Kørsel:
Mandag den 11/12 ud og hjem fra teateret…
Tirsdag den 12/12 ud og hjem fra teateret…
Onsdag den 13/12 ud og hjem fra teateret…
Torsdag den 14/12 ud klokken 8.30 – Og hjem igen omkring klokken 18.00…

Jeg glæder mig til endnu en gang at kunne præsentere en (forhåbentlig) fantastisk forestilling med masser af spænding, drama, korruption og blodige skud-dueller…  HUSK, at billetbestillingen nu er ÅBEN…

Velkommen til stykket “Forladt – En fortælling fra Surrogate City”…

De bedste hilsener fra Morten.

Del dette:

FacebookTwitterGoogleLinkedIn


One thought on “Årets Teater-Stykke…

Comments are closed.