Den 23. maj afholder vi en lille, rolig brandøvelse på skolen, hvor eleverne får vist, hvad de skal gøre og hvor de skal samles i tilfælde af brand på skolen. Da alle elever SKAL forlade skolen uden at tage sko på, vil det være en god idé at give dem et par ekstra sokker med denne dag. Eleverne vil i de næste dage jævnligt og omfattende blive informeret om øvelsen, så de føler sig så trygge som muligt ved afholdelsen. Brandøvelsen slutter med en lille evaluering i gymnastiksalen, inden undervisningen fortsætter.