Invitation til cykelløbet “Post Danmark Rundt”

image_pdfimage_print

Onsdag eftermiddag (efter planen kl. 16.41) ruller det store cykelløb “Post Danmark Rundt” gennem Adsbøl. Eleverne er i gang med at pynte vinduer og gavle, så skolen på festlig vis kan honorere begivenheden. Samtidig med at reklame lidt for vores skole benytter vi lejligheden til at gøre opmærksom på, at skolen har 26 års jubilæum i morgen.

I denne anledning vil skolen være åben for alle vores familier, hvor man er velkommen til at heppe på cykelholdene og “vise flag” for skolen. Vær venligst opmærksomme på, at vejene kan være spærret kortvarigt.

Del dette: